Tjekliste før du beslutter dig for indholdsplanlægning

Start med det, du selv skal bruge planen til

Før du læser et eneste kursusprogram, så skriv ned, hvilket indhold du faktisk står med. Er det en række interviews, et nyhedsbrev, en lille videoserie eller en blanding? Indholdsplanlægning er ikke det samme for alle, og et forløb passer kun, hvis det handler om den slags arbejde, du skal udføre i hverdagen.

Jeg underviser i interview og kamera, og jeg ser ofte, at deltagere kommer med en idé, men uden en klar fornemmelse af, hvad den skal ende som. Det er netop det hul, planlægningen fylder. Du omsætter en idé til en redaktionel plan med målgruppe, vinkel, tidsplan og ansvarsfordeling.

Spørg dig selv, om du kan beskrive dit næste stykke indhold i to sætninger. Hvis ikke, er det et godt tegn på, at du har noget at hente. Hvis det lykkes uden besvær, kan du i stedet se efter, om forløbet går dybere i tidsplan og ansvar, end du allerede mestrer.

• Hvilket indhold skal du planlægge i de kommende måneder?
• Kan du beskrive det i to sætninger?
• Hvem andre er involveret i produktionen?

Er målgruppen tydelig nok til at styre efter?

Mange planer starter med et emne og glemmer, hvem det er til. En god tjekliste spørger derfor tidligt: Hvem skal have glæde af indholdet, og hvad skal de kunne bagefter? Uden det svar bliver alle senere valg tilfældige, fra længde til tone.

I forløbet arbejder du med at gøre målgruppen konkret nok til, at den kan hjælpe dig med at sige nej. Det er ofte det sværeste: at vælge noget fra, fordi det ikke passer til dem, du henvender dig til. Det sparer tid, når planen skal føres ud i praksis.

Når du overvejer et kursus, så se efter, om øvelserne tvinger dig til at formulere målgruppen i dine egne ord. Passiv gennemgang af teori hjælper sjældent. Du lærer mest ved at skrive en målgruppebeskrivelse, få den udfordret og rette den til, indtil den kan bruges som en rettesnor.

• Kan du pege på de personer, indholdet er til?
• Ved du, hvad de skal have ud af det?
• Er du villig til at fravælge emner?

Vinklen: hvad gør netop dit indhold værd at udgive?

En vinkel er svaret på, hvorfor dette indhold skal laves nu og på denne måde. Mange nøjes med et emne som 'lokalt erhvervsliv' og opdager først under optagelserne, at der ikke er en rød tråd. Tjek, om det forløb, du overvejer, træner dig i at skærpe en vinkel, før du går i gang.

I undervisningen arbejder vi med at formulere vinklen som en kort påstand eller et spørgsmål, som resten af planen kan måles op imod. Hvis et interview, et billede eller en tekst ikke tjener vinklen, er det et signal om, at det enten skal ændres eller droppes.

Du kan prøve det selv allerede nu med en idé, du har liggende. Skriv vinklen på et stykke papir og læg det ved siden af din skitse. Passer alt sammen, har du et godt udgangspunkt. Hvis ikke, ved du, hvilken slags støtte du leder efter, når du sammenligner forløb.

• Kan vinklen siges i én sætning?
• Hjælper den dig med at vælge fra?

Tidsplan og ansvar: hvem gør hvad, og hvornår?

En plan uden datoer og navne er en ønskeliste. Tjek derfor, om forløbet giver dig lov til at øve tidsplanlægning realistisk: hvor lang tid tager research, optagelse, gennemsyn og udgivelse, når flere skal nå at levere? Her går det oftest galt i praksis, ikke i idéfasen.

Ansvarsfordelingen kræver lige så meget opmærksomhed. Hvem bestiller, hvem godkender, og hvem har det sidste ord? I små redaktioner og hos frilancere flyder rollerne let sammen, og det er helt fint, så længe det er aftalt. Du lærer at skrive det ned, så ingen er i tvivl.

Når du læser kursusbeskrivelser, så spørg dig selv, om du får lov at lave en tidsplan for et konkret stykke indhold og få den kommenteret. Det er den slags øvelse, der kan mærkes bagefter, fordi den ligner det arbejde, du skal udføre, når du kommer hjem.

• Har du en realistisk fornemmelse af tidsforbruget?
• Er roller og godkendelser skrevet ned?
• Kan du få feedback på din egen plan?

Praktiske spørgsmål om forløbets form og dit udbytte

Se efter, hvordan undervisningen foregår. Bygger den på praktiske øvelser og tydelige arbejdsgange, eller er det mest oplæg? Som voksen med et fuldtidsarbejde har du brug for noget, du kan bruge med det samme, ikke blot noget, du kan nikke genkendende til.

Vær også ærlig om, hvad et kursus kan og ikke kan. Et forløb i indholdsplanlægning giver dig metoder og en tydelig struktur, men det kan ikke love dig opgaver, ansættelse eller bestemte resultater. Hold fast i dit eget formål, og vurder forløbet ud fra, om det rammer det.

Til sidst: tænk over forudsætningerne. Du behøver ikke teknisk erfaring for at planlægge, men du bør have et konkret projekt at øve på. Det gør øvelserne langt mere værdifulde, fordi du ender med en plan, du kan bruge og ikke blot en øvelsesopgave.

• Er øvelserne praktiske og relevante?
• Har du et projekt at arbejde med?
• Er dine forventninger realistiske?

Sådan bruger du listen i praksis

Tag listen med dig, når du sammenligner forløb. Sæt kryds ved de punkter, hvor du allerede er stærk, og understreg dem, hvor du er usikker. De understregede punkter viser, hvad du skal lede efter i beskrivelsen af moduler og øvelser.

Hvis du står tilbage med flere spørgsmål, end du startede med, er det ikke en fejl. Det betyder, at du er blevet mere præcis om, hvad du har brug for. Det er et bedre grundlag for at beslutte dig end en fornemmelse af, at det nok passer.

Du er velkommen til at skrive til os med dine svar. Vi læser dem som udgangspunkt for en ærlig samtale om, om forløbet passer til dig, og hvis det ikke gør, siger vi det.

Inden du beslutter dig, så gå listen igennem med dit eget projekt i hånden: indhold, målgruppe, vinkel, tidsplan, ansvar og forløbets form. Når du kan svare på de fleste punkter, ved du også, hvad du vil have ud af indholdsplanlægning. Så er valget ikke længere et gæt, men en vurdering, du selv kan stå inde for.