Fem fejl ved optagekoordinering og hvordan du undgår dem

1. Du planlægger billedet, men glemmer lyden

Den hyppigste fejl, jeg ser hos kursister, er at al opmærksomhed går til kameraet. Vinklen er fin, billedet er skarpt, og først i klipperummet opdager nogen, at ventilationen summer under hele samtalen. Lyd kan ikke reddes bagefter på samme måde som et billede, der er lidt for mørkt.

Tag derfor lyden med fra første planlægningsmøde. Besøg gerne stedet på forhånd, eller bed om et kort telefonopkald med en, der kender rummet. Spørg efter kølemaskiner, trafik, åbne vinduer og ringeklokker. Notér, hvor mikrofonen kan stå tæt på den, der taler, og hvem der har ansvaret for at lytte med i hovedtelefoner.

Når du er på stedet, så lav en prøveoptagelse på tyve sekunder og afspil den med det samme. Det koster to minutter, og det sparer ofte en hel optagedag, der ellers skulle gentages.

• Besøg lokationen eller få den beskrevet i detaljer
• Udpeg én person, der lytter i hovedtelefoner
• Lav altid en kort prøveoptagelse før start

2. Lyset bliver først tænkt ind, når du ankommer

Mange antager, at et rum med vinduer har godt lys. I praksis skifter dagslyset, mens I optager, og en samtale på en time kan ende med to helt forskellige billeder. Ansigtet er lyst i starten og mørkt til sidst, fordi solen er gået bag en sky eller bag en bygning.

Det hjælper at beslutte lysets retning, før du stiller kameraet op. Sæt personen, så lyset kommer skråt fra siden eller forfra, og undgå stærkt vindueslys direkte bag vedkommende. Hvis du har en enkelt lampe, så brug den som hovedlys og lad dagslyset være fyld.

Jeg anbefaler at planlægge efter det værste tidspunkt på dagen, ikke det bedste. Spørg dig selv, hvordan rummet ser ud, når optagelsen er halvvejs, og hvad du gør, hvis lyset ændrer sig. Et lille gardin eller en hvid plade kan gøre mere end dyrt udstyr.

3. Alle på holdet tror, en anden har ansvaret

På en optagedag med tre eller fire personer opstår der let huller. Kameraføreren tror, at intervieweren har bedt om tilladelser. Intervieweren tror, at lydmanden har tjekket batterierne. Til sidst mangler noget, som ingen konkret var sat til at sørge for.

Løsningen er kedelig, men virker: skriv roller ned, før I mødes. Hvem styrer kameraet, hvem styrer lyden, hvem taler med gæsten, og hvem holder styr på tiden. Hvis holdet er lille, kan en person have to roller, men sæt navne på dem, så ingen opgaver hænger i luften.

Tag også en kort briefing på stedet, hvor I gennemgår rækkefølgen. Det tager fem minutter og gør, at alle kender næste skridt. Når gæsten ankommer, skal I ikke stå og afklare, hvem der gør hvad. Det mærker gæsten, og det smitter af på samtalen.

• Skriv roller og navne ned før optagedagen
• Hold en kort briefing på stedet
• Afklar tilladelser og aftaler i god tid

4. Du optager for lidt dækbillede og for få indstillinger

En samtale filmet fra én vinkel i en time er svær at klippe, fordi hver eneste overgang bliver et spring. Redaktøren har ingen steder at gemme en rettelse, og rytmen bliver flad. Derfor bør du planlægge mindst to vinkler og nogle indklip, selv når holdet er lille.

Tænk i en hovedvinkel, en nærmere vinkel og et par dækbilleder, for eksempel hænder, rummet eller en detalje fra stedet. Optag dem efter samtalen, mens gæsten stadig er til stede, eller bed om lov til at filme dem separat. Det er billigt at tage dem med, og dyrt at mangle dem.

Husk også at give materialet ro. Lad kameraet køre et par sekunder før og efter hvert klip, så klipperen har luft at arbejde med. Mange nybegyndere afbryder optagelsen for hurtigt, og så mangler der netop det sekund, der skulle være overgangen.

5. Du pakker sammen uden at tjekke materialet

Den dyreste fejl sker til sidst. Alle er trætte, gæsten er gået, og udstyret bliver pakket ned i hast. Først dagen efter opdager nogen, at kortet var fuldt, at filen er beskadiget, eller at den ene lydkanal var tavs.

Indfør en fast afslutningsrutine, før noget bliver pakket. Se et par klip igennem på kameraets skærm, lyt til lyden i hovedtelefoner, og tjek, at filerne har fået de navne, I har aftalt. Kopier materialet til to steder, før kortene bliver tømt.

Skriv også en kort note til dem, der skal arbejde videre: hvad er optaget, hvad var svært, og hvad skal klipperen være opmærksom på. Det er en lille tekst, men den gør afleveringen langt lettere og forhindrer misforståelser senere i forløbet. Det er en vane, jeg lærer videre på kurset, fordi den virker hver gang.

• Afspil prøveklip, før du pakker ned
• Kopier materialet til to steder
• Skriv en kort note til den, der klipper

Små rutiner, der holder fejlene væk

Ingen af de fem fejl kræver dyrt udstyr eller særlig teknisk viden. De kræver en vane med at tænke et skridt frem og skrive de små beslutninger ned. En enkel tjekliste på en side kan samle lyd, lys, roller, vinkler og afslutning, så du ikke skal huske det hele i hovedet.

Brug listen både før og efter optagedagen. Før dagen gennemgår du den sammen med holdet, og bagefter noterer du, hvad der alligevel gik skævt. Efter nogle optagelser får du en liste, der passer til netop dine opgaver og dit rum.

I efteråret er dagene korte, og lyset skifter hurtigt. Det gør planlægningen endnu vigtigere, for du har færre timer med brugbart dagslys. Start derfor optagelserne tidligt, og aftal en reserveløsning med en lampe eller et andet rum.

Optagearbejde går sjældent galt på grund af udstyr. Det går galt, fordi lyd, lys, roller og afslutning ikke blev aftalt på forhånd. Hvis du tager lyden med i planen, vælger lysets retning, fordeler opgaverne, dækker med flere vinkler og tjekker materialet, før du pakker sammen, undgår du de fleste fejl. Brug en kort liste, og justér den efter hver optagedag.